Ultimate Web A/S er gazellevirksomhed 2011

Dagbladet Børsen har netop kåret Ultimate Web A/S
som gazellevirksomhed 2011.
Blandt 500.000 danske virksomheder opfylder kun lige
omkring 1000 virksomheder gazellekravene.
Den økonomiske krise har medført at mange virksomheder gerne vil opruste på webområdet og samtidig effektivisere systemer, således at ERP-systemer, webshops, facebooksider, mobilsites og generelt hjemmesider kan snakke sammen og vedligeholdes centralt. Dette sammenholdt med en enorm investering i platformen Ultimize henover de foregående år og med en prispolitik, som rigtigt mange virksomheder kan forholde sig til, er Ultimate Web A/S vækstet i både omsætning, bruttofortjeneste, indtjening samt medarbejderstab år for år, fortæller Dennis Hostrup, partner i Ultimate Web A/S.
En virksomhed med fremdrift
Vi er rigtigt glade for i en tid som denne, at kunne være med til at udgøre den gode historie og samtidig øge beskæftigelsen her i regionen. Lige nu søger vi faktisk endnu en webudvikler til vores team, fortæller Troels Vest Jensen som er den anden partner i firmaet. Han fortsætter med at fortælle at det kun er én uge siden at virksomheden flyttede til dobbelt så store lokaler centralt i Aalborg, efter at have været til stede i kun 3 år i den tidligere Skalborg Station. Ultimate Web er faktisk flyttet fire gange på kun seks år, men nu skulle lokalerne gerne kunne række til den fortsatte udvikling i noget tid endnu.
Udvikling, udvikling og udvikling…
Ultimate Web producerer hjemmesider og ehandels-løsninger som er meget nemme at vedligeholde for kunderne. Blandt kunderne tælles alt lige fra små iværksætter-virksomheder op til større firmaer som Lene Bjerre Design og Desmi, som er spillere på verdensmarkedet.
Vi har altid haft stor fokus på udviklingen af vores produkt og for at udvikle både medarbejdere og produkt, afholdes der hvert kvartal en ”udviklings-camp” hvor alle udviklere og supportere deltager for at vende hvad der er sket på kundefronten og på udviklingen. Dette gør at alle medarbejdere samt system altid arbejder i samme retning og nye ønsker hurtigt bliver implementeret, fortæller Dennis Hostrup.
Ultimate Web A/S har haft en vækst på 118% i bruttoresultatet hen over de fire år, hvilket må betegnes som værende en flot kontrolleret vækst, hvor man stadig har benene og overblikket med, fortæller Troels Vest Jensen, som uddyber, at dette ikke kunne lade sig gøre uden hverken medarbejdere, eller alle de gode kunder vi arbejder sammen med.
Fakta om Gazellerne:
Virksomhederne skal have opfyldt følgende krav:
- A/S eller ApS
- Min. 1. mio. kr. i omsætning eller 0,5 mio. kr. i bruttoresultat
- Minimum 4 regnskaber skal være offentliggjort.
- Der skal være vækst i omsætning/bruttoresultat i alle fire år.
- Omsætning/Bruttoresultatet skal mindst være fordoblet i løbet af de seneste fire år.
Om Ultimate Web A/S
Ultimate Web A/S blev stiftet af Dennis Hostrup og Troels Vest Jensen imens de begge gik i 1.G på Teknisk Gymnasium i Aalborg i 2001. Firmaet blev udviklet sideløbende med uddannelsen og i 2005 de ud på fuld til. I dag har virksomheden 10 ansatte plus freelancere og studerende som hjælper til. Ultimate Web driver lidt over 800 virksomheders hjemmesider, emailløsninger mv. Hovedproduktet er et system som gør det meget nemt og utroligt fleksibelt for virksomhederne selv at vedligeholde deres hjemmesider.